Hundetræning i Vejrum.
Opstart: Onsdag 24/3
Hold 1.: 18:15 – 19:15
Hold 2.: 19:30 – 20:30
Vi er en flok hundetosser som elsker at træne i Vejrum. Vi træner for Dansk Kennel Klub og alle er velkomne til vores træning. Vi har familiehunde, hr. og fru Danmark og dem som ønsker at dyrke konkurrencelydighed. Det giver en god dynamik og sammensætning på holdene.
Vi træner almindelig lydighed så som sit, dæk, stå, indkald, lineføring, apport, næsesøg, spring og omkring kegle og meget andet. Vi laver også mange ”for sjov øvelser”/tricks, som er med til at styrke samarbejdet mellem hund og fører. Derudover er der også af og til hold i rallylydighed på banen.
Der er gode forhold på banen, hvor vi bruger lyset ved behov og halvtaget og bænke sættes. Det sætter vi stor pris på når vi skal hygge efter træningen med kaffe, the og kage.
Af og til medfølgende der børn som bruger legepladsen, og det giver hundene nogle andre lyde at forholde sig til.
Vi træner hver onsdag på banen i Vejrum, og ellers har vi flere hold på Søjbjergvej, hvor bl.a. kredsens hvalpehold foregår.
Hvis der er nogle fra Vejrum som kunne tænke sig at se hvad vi laver, er i altid velkomne, hvis der kunne være spørgsmål er vi altid klar før, imellem og efter træningen.
Yderligere information og kontaktoplysninger kan findes på kredsens hjemmeside www.dkk-kreds9.dk.
Hilsen DKK instruktørerne på pladsen i Vejrum.