Månedsarkiv: januar 2015

Generalforsamling i Vejrum Borger & Gymnastikforening tirsdag d. 17. februar kl. 19.30

Ordinær generalforsamling i Vejrum Borger & Gymnastikforening tirsdag d. 17. februar kl. 19.30 i Vejrum Fritidscenter.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Beretninger fra formand og idrætsudvalg
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af formand/kasserer
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleanter
9. Evt.
Der vil blive serveret smørrebrød og lidt drikkeligt i forbindelse med generalforsamlingen.
Vel mødt.

VBG: Foredrag i Vejrum Fritidscenter med Nasi Habibi fra Fabjerg

Torsdag den 19. februar kl. 19:30 inviteres I til en spændende aften i Vejrum Fritidscenter med Nasi Habibi fra Fabjerg.

Nasi Habibi
– bliver gift som 16 årig
– får 3 børn
– flygter til Danmark
– bliver dansk gift
– bor i Fabjerg

Nasi Habibi bliver født i Afghanistan. Hendes forældre tilhørte middelklassen, men da Nasi var det ældste barn fik hun ikke lov til at gå i skole. Hun måtte blive hjemme og passe sine søskende og hjælpe til med husholdningen. Som 16 årig bliver hun gift med en meget ældre mand, som forældrene havde fundet til hende. Nasi Habibi får 3 børn, men ægteskabet var langt fra lykkeligt. Hun må affinde sig med voldtægt,  tærsk og ydmygelser. På et tidspunkt får hun nok og flygter til Danmark med børnene.