Månedsarkiv: april 2013

VBG Forårsrengøring ved legepladsen ved Fritidscentret

Lørdag d. 20 April var 14 voksne og 5 børn mødt op til forårsrengøring og reparation af VBG’s legeplads ved fritidscenteret. Der blev kantet græs af ved sandkassen, lagt fliser til borde/bænke bagerst på legepladsen, lavet nye planker til bænkene og repareret lidt her og dér. Som det kan ses af billederne http://vejrum.infoland.dk/foreninger-2/diverse-gallerier/legepladsdag-fritidscentret-2013/, var det et fantastisk vejr, og både børn og voksne havde nogle rigtig fornøjelige timer på legepladsen.

VBG Resultat fra affaldsindsamling søndag d. 21. april

Søndag d. 21 april deltog VBG i Danmarks Naturfrednings Forenings landsdækkende affaldsindsamling. Vejrum sogn er stort med mange veje helt ude fra Lindevej i vest til Hjerm i øst og fra Rugbjerghøj i nord til Sir-lyngbjergvej i syd – så de 14 fremmødte måtte prioritere de veje hvor de vidste der var størst behov. Det var også søndag et fantastisk godt vejr, og der blev samlet mange sække med alt muligt forskelligt. Der blev i alt samlet 71 kg. affald sammen, mest plastik, papir og tomme dåser.

VBG Oldboysfodbold er startet – hver mandag kl. 18:30 i Vejrum

Har du lyst til at spille fodbold og få lidt god motion – uden at spille i turnering, så er muligheden her. Alle er velkommen, eneste betingelser er du er fyldt 18 år. Vi spiller hver mandag ca. 1 ½ time, og bagefter får vi lidt ”mandesnak” over øl/vand.
Pris 75 kr. + medlemskab 75 kr. af V.B.G. Yderligere oplysninger, kontakt Johnny Frølund TLF. 50 53 19 24.

April loppemarked Tingvej Syd

I dette dejlige forårsvejr, er der nu mulighed for at komme til loppemarked på Tingvej syd

Lørdag d. 20/4 kl. 10 – 16

Søndag d. 21/4 kl. 10-16

Kom om på Tingvej – den sydlige del – og gør en god handel.

På gensyn!