Månedsarkiv: september 2012

Øl smagning og foredrag.

Torben Mathews, en af Danmarks bedste ølforedragsholdere, kommer til Vejrum Fritidscenter fredag den 28. september kl. 19.00. Gå ikke glip af denne mulighed hvor Torben fører os ind i øllets magiske univers på sin egen stand-up komiske facon og har smagsprøver med af helt specielle øl. Det bliver bestemt ikke kedeligt. Læs mere på www.torbenmathews.denengelskepub.dk

Tilmelding til Lars Schultz senest 21. september på telefon 28349361 (tilmeldingsfristen er forlænget til 26. september)

Pris: 125 kr. for medlemmer af Vejrum Borger- og Gymnastik forening. 160 kr. for ikke medlemmer.

Torben Mathews beskriver selv sine ølsmagninger under overskriften “Gode grin og sjove historier”:

” Til mine ølsmagninger må man være beredt: Det er nemlig ikke kun dine smagsløg, der vil blive provokeret! Smilebåndene får sig med garanti ligeledes en motionstur, idet det sociale element efter min beskedne opfattelse er en meget vigtig, integreret del af øllets univers. Desuden uddeles der ”dunk” til højre og venstre til såvel frankofile vinleflere, haute-cuisine bevægelsen, kønsløse storbryggerier og deres kønsløse brakvandsbajere og ikke mindst til det spirende ølsnobberi herhjemme!
Da jeg aldrig præsenterer øl fra et bryggeri, jeg ikke har besøgt, krydres foredraget selvsagt med anekdoter og oplevelser fra de pågældende produktionssteder og menneskene bag. Og da en stor del af øllets verden udgøres af rendyrkede originaler, kan det næsten kun blive morsomt!”

Springhold bliver flyttet til torsdag.

Som det har været annonceret her på siden har det været svært at finde en hjælpetræner til springholdet. Det kunne ikke lade sig gøre at finde en hjælpetræner til om onsdagen. For at holdet kunne blive til noget har det derfor været nødvendigt at flytte det til om tordagen. Her har vi været så heldige at Alexander Andersen har tilbudt at være hjælpetræner. Det bliver samme tidpunkt 18:00 til 19:30 på Hardsyssel efterskole.

Manglende Gymnastikledere

Ingen Far-mor-barn hold i vejrum i år.

Da vi ikke har kunnet finde nogle leder til far-mor-barn holdet er vi nød til at aflyse det i år. Vi håber at finde nogle til næste år.

Venlig hilsen Jørgen Ø. Andersen  ( Idræt V.B.G)