Månedsarkiv: januar 2012

Lokalhistorisk foredrag

Lokalhistorisk foredrag

Tirsdag den 28. februar kommer Ivar Noes, København og fortæller om det gamle Vejrum med udgangspunkt i historien om oldefaderen, Peter Noes fra Nørsøllergård.

Over en kop kaffe kan vi i det hele taget snakke lokalhistorie på kryds og tværs.

Alle er velkommen!

Historiegruppen i Vejrum         

Amatørteater i Vejrum Fritidscenter

Lørdag den 24. marts opfører en flok glade amatører farcen ”Kludder i Clairvoyancen”.
De medvirkende er:
Henriette Kongsgaard
Gitte Kolding
Lilja Björg Larusdöttir
Inge Margrethe Dahl
Bjarne Christensen
Søren Preem
Daniel Bernt Jensen og
Michael Just
 
Der er generalprøve kl. 14 og kl. 18 er der spisning med efterfølgende premiere.
Glæd jer det bliver forrygende morsomt, så sæt kryds i kalenderen.
 
Hold øje med hjemmesiden samt folder der bliver omdelt for yderligere information.

Generalforsamling i Vejrum Borger- og Gymnastikforening

Den 9/2 – 2012 kl. 19.30 afholdes den ordinære generalforsamling for Vejrum borger- og gymnastikforening i Vejrum fritidscenter.

I foreningen arbejdes der for, at skabe de bedste rammer for både idrætsområdet, og de mere kulturelle arrangementer.

Det er vigtigt at medlemmerne kommer med indspark til, hvad der har betydning for lokalsamfundet, samt at rigtig mange har lyst til at bidrage med en lille håndsrækning.

Derfor er det bestyrelsens ønske at rigtig mange vil deltage i generalforsamlingen og bidrage til en uformel snak om hvad det er vi vil med Vejrum.

Vel mødt.

Yderligere info og dagsorden kan findes her

Vejrums nye præst udnævnt

Heidi Røn Preem er ansat som ny sognepræst i Vejrum fra 1. februar. Der kommer en præsentation i næste kirke og sogn. 

Heidi Røn Preem bliver ordineret i Viborg domkirke fredag den 20. januar kl. 19. Gudstjenesten er åben for alle. Der bliver fælles bustransport til ordinationen.

Afgang fra Vejrum kirke kl. 17,30.

Tilmelding senest d. 17. januar til Minna Risum tlf. 97464309 eller Britta Pedersen tlf. 97464307.

Gudstjenesten varer ca. 1½ time.

Heidi bliver indsat i Vejrum kirke den 5. februar kl. 10,30. Der er reception i fritidscenteret efterfølgende.